Fremtidens ældrecentre og ældreboliger, hvordan og hvor?

Indlægget præsenterer Seniorparker den nye boligform for ældre, der opføres i størrelser fra 60 – 600 boliger i fra 40 -150 m2 netto, som ejer – eller udlejningsboliger.
For at blive ejer eller lejer forpligter man sig til 1 times frivillig arbejde pr. uge og man har sammenfald i holdninger og sammenfald på mindst 3 interesseområder.
Boligerne er en blanding af en-familieshuse, små rækkehuse på 60 m2 med en lille have og lejligheder anlagt i etagebyggeri, samt en række fællesfaciliteter. Krav til ældreboligen er tryghed og adgang til faciliteter.

Ejere og lejere, vælges til et brugerstyret driftsselskab. Driftsselskabet ansætter personale, forestår salg og udlejning af butikker og boliger, bortforpagtning af faciliteter, restaurant mv. Forhandler serviceydelser med kommunen (genoptræningspladser, patientkørsel, § 18 midler).

Grundsubstansen er:
1. Selvstændighed i egen bolig.
2. Sundhed og aktivitet i alderdommen.
3. Eget valg af service og eventuelle plejeydelser.
4. Ved sygdom træder et frivilligt serviceteam i gang.
5. Frivillig indsats.

Af Poul Vestervig Poulsen, grundlægger af Seminarer i amter og kommuner samt prisvinder i konkurrence om fremtidens lokalcentre udbudt af Århus Kommune. Kontakt tlf. 55563114